Vi bliver ofte spurgt: ”Hvilken tandpasta er den bedste?”
Det korte svar er: ”Den, der smager bedst!”
Der findes også et noget længere svar:
Tandpasta har i det væsentligste 3 funktioner:
1. Tandpasta skal smage godt, så man får lyst til at børste tænderne og får en frisk smag i munden.
2. Tandpasta skal indeholde et let slibemiddel for at begrænse misfarvninger fra specielt te, kaffe, rødvin og tobak(!). Tandpasta kan ikke gøre tændernes farve hvidere (se senere).
3. OG ISÆR: Tandpasta skal indeholde Fluor, som gør tænderne mere modstandsdygtige mod caries (huller i tænderne).
Smagen har stor betydning for vores valg af tandpasta.
De fleste fabrikanter tilsætter et ‘skummemiddel’ (Na-laurylsulfat). Når tandpastaen skummer i munden, får de fleste personer en bedre smagsopfattelse af tandpastaen.
Na-laurylsulfat gør desværre også mundslimhinden mere ‘sart’. Det betyder, at nogle (men langtfra alle) får hyppigere og flere ‘blister’ i munden.
Den mest kendte tandpasta uden Na-laurylsulfat er Zendium, men der findes også andre.
Nogle af disse andre skummemiddelfri tandpastaer er også fluorfri. Dem bør man undgå!
Fluor er det mest kendte carieshæmmende tilsætningsstof.
Det er derfor en rigtig god ide, at tændernes overflade er tilstrækkeligt ‘imprægneret’ med Fluor.
Fluor er giftigt i store doser. Derfor må en ‘almindelig’ voksentandpasta højst indeholde 1500 ppm (parts per million) Fluor. De fleste fabrikater har et indhold på 1100 eller 1450 ppm.
Jeg synes, man bør vælge det højeste indhold.
For at få optimal effekt af fluoren på tandoverfladen kan man undlade at skylle munden efter tandbørstningen:
Børst tænderne, spyt ud og lad så den resterende tandpasta (med Fluor) blive i munden, hvorved emaljen og tandbenet i længere tid bliver udsat for den svage, tandstyrkende Fluoropløsning.
Der findes en særlig tandpasta, som indeholder 5000 ppm Fluor. Den anvendes især til cariesaktive patienter og er receptpligtig.
Tal gerne med os, om du kan have fordel af en sådan tandpasta.
Fluor er også et godt middel mod ‘følsomme tandhalse’. Herom senere.
Der er stor forbrugerinteresse i tandpastaer, som kan gøre tænderne hvide.
Det slibemiddel, som er tilsat, vil kunne pudse misfarvninger på tandoverfladen væk. Men ikke kun misfarvningerne slibes: også emaljen og tandhalsene slibes – og ofte i en særdeles høj grad.
Det er kun ved at slibe overflademisfarvninger, at en tandpasta kan gøre tænderne hvidere. Så jo mere effektiv slibningen er, des større er skaderne på især tandhalsene.
Desværre er der ikke nogen god standardiseret metode til at måle en tandpastas (skadelige!) slibende effekt, og mange individuelle faktorer har betydning for graden af slibning hos den enkelte patient.
Nogle fabrikanter opgiver en værdi fra en standardiseret laboratoriemetode,RDA, som måler graden af slibning.
Hvis RDA er under 50, benævnes tandpastaen lavtslibende. Mellem 50 og 100 indikerer middel; og er værdien over 100, er tandpastaen stærkt slibende.
Det kan være vanskeligt at få oplyst disse laboratorieværdier. Men man kan også få en fornemmelse af grovheden ved blot at ‘nulre’ en lille smule tandpasta mellem sin tommel- og pegefinger.
De fleste Zendium tandpastaer er lavt- eller middelslibende.
De fleste ‘gør-tænderne-hvide-tandpastaer’ er stærkt slibende.
Mange af de ‘hvidgørende’ tandpastaer indeholder også et blegemiddel (carbamid/peroxid).
Imidlertid er EU-lovgivningen sådan, at den tilladte koncentration er så lav, at det absolut ingen klinisk effekt har. Grænseværdien er sat for at undgå skade på maveslimhinden, hvis noget af tandpastaen synkes eller sluges.
Tandlæger kan blege med højere og effektive koncentrationer ved i klinikken at afdække slimhinder og mundhule med en membran (kofferdam) eller – som vi foretrækker – at fremstille en skinne, som forhindrer blegemidlet at komme væk fra tandoverfladen.
Ikke alle tænder er egnede for blegning.
Snak gerne med os om mulighed for blegning af dine tænder, hvis du ønsker det.
Følsomme tandhalse er et hyppigt tilbagevendende problem hos mange mennesker.
Der er derfor (selvfølgelig) lavet flere tandpastaer, som i større eller mindre grad hjælper med at lindre problemet. Et par eksempler er Sensodyne, Zendium Sensitive og Colgate Sensitive. Virkningsmekanismen er forskellig, og hjælper den ene tandpasta ikke, kan det være, den anden gør.
Et andet virksomt middel mod følsomme tandhalse er: RENE tænder og FLUOR.
Snak gerne med os, om den receptpligtige tandpasta, Duraphat, kunne være noget for dig.
Næsten alle mennesker danner tandsten, og mange gør det i rigelige mængder!
Nogle tandpastaer indeholder et stof, PYROPHOSFAT, som hæmmer et af forstadierne til tandsten.
Og – jo mindre tandsten, des færre bakterier og dermed mindre betændelse i tandkødet.
Det virker dog ikke, når tandstenen først er dannet. Den er du nødt til at få renset væk hos os!
Nogle få tandpastaer indeholder PARABENER. Parabener er tilsat som konserveringsmiddel, men de er registreret som hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer og bør derfor undgås.
Hvis en tandpasta indeholder Parabener, vil det fremgå af indholdsdeklarationen.